norm

Dansk

Etymologi

Fra latin norma (“‘rettesnor’”).

Substantiv

norm fælleskøn

1. En regel der typisk har lovkarakter.

Kilder

• “norm” i Ordbog over det danske Sprog
• "norm" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

• (UK) IPA: /nɔːm/, X-SAMPA: /nO:m/
• (US) enPR: nôrm, IPA: /nɔrm/, X-SAMPA: /nOrm/

Substantiv

norm

1. Som norm.