Spring til indhold

nationaliteit

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Etymologi

nationaal +‎ -iteit

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /na(t)ʃonalitɛit, nɑsjonɑlitɛit/

Substantiv

nationaliteit

  1. nationalitet

Bøjning

Best. Ental
de nationaliteit
Ental diminutiv
 ―
Flertal
nationaliteiten
Flertal diminutiv
 ―

Kilder