nævning

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

nævning fælleskøn

  1. (jura) lægmand som i visse straffesager er med til at dømme og udmåle straffen.

Bøjning

Ental ubestemt
en nævning
Ental bestemt
nævningen
Flertal ubestemt
nævninge
Flertal bestemt
nævningene
eller
Ental ubestemt
en nævning
Ental bestemt
nævningen
Flertal ubestemt
nævninger
Flertal bestemt
nævningerne

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser