Spring til indhold

monter

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Fra vulgærlatin montāre.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /mɔ̃.te/, X-SAMPA: /mO~.te/
  • Homofoner

    • monté, montés, montée, montées, montez, montai

    Verbum

    monter

    1. at stige, at op
      Monter par l'ascenseur. — “At stige op med elevatoren.”
    2. at bestige, at op ad
      Monter un escalier. — “At gå op ad en trappe.”
    3. at stige ind
      Je monte dans le bus. — “Jeg stiger ind i bussen.”
    4. at bringe op, at hejse
      J'ai monté les valises. — “Jeg har bragt kufferterne op.”

    Konjugation

    Konjugation med être: Konjugation med avoir: