modstander

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

modstander fælleskøn

  1. De(n) person(er) eller de(t) hold en deltager i et spil eller en sportsgren skal dyste mod
Ental ubestemt
en modstander
Ental bestemt
modstanderen
Flertal ubestemt
modstandere
Flertal bestemt
modstanderne

Synonymer

  1. modspiller

Antonymer

  1. medspiller