mieten

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk mieten.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈmiːtn̩/

Verbum

mieten

  1. at leje

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
miet/præteritum: mietete haben gemietet mietend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. mieten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache