middagur

Færøsk

Etymologi

miður +‎ dagur

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈmɪtːɛaːvʊɹ/

Substantiv

middagur m (flertal middagar)

1. middag

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	middagur	middagurin	middagar	middagarnir
Akkusativ	middag	middagin	middagar	middagarnar
Dativ	middegi	middegnum	middøgum	middøgunum
Genitiv	middags	middagsins	middaga	middaganna

Kilder

• middaguri Føroysk orðabók