merken

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk merken.[1]

Udtale

Verbum

merken

  1. at mærke

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
merk/præteritum: merkte haben gemerkt merkend


Kilder

  1. merken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache