mat

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

mat fælleskøn

  1. En person, der er ansat i en underordnet stilling på et skib.

Bøjning

Ental ubestemt
en mat
Ental bestemt
maten
Flertal ubestemt
mater
Flertal bestemt
materne
  1. Skakmat

Bøjning

Ental ubestemt
en mat
Ental bestemt
matten
Flertal ubestemt
matter
Flertal bestemt
matterne

Adjektiv

mat

  1. Når noget ikke skinner.
  2. En person uden energi. Evt. pga sygdom.

mat (intetkøn mat, bestemt og flertal matte, komparativ mattere, superlativ mattest)

Oversættelser

Forkortelse

mat

  1. Forkortelse for matematik og matematisk

Bretonsk

Adjektiv

mat

  1. god

Nederlandsk

Substantiv

mat

  1. måtte, tæppe (fx gulvmåtte).
    • Ik zal die mat eens goed uitkloppen.
      Jeg skal udkloppe denne måtte grundigt.
  2. hegn, tæppe.
    • Hij talmde niet; met al 't geweld van zijn handen rukte hij aan de rieten mat die de loods afsloot, (…) [1]
      Han tøvede ej; med al vold af sine hænder rystede han det tagrørs-tæppe som lukkede lageret af, (…)
  3. mat (skakmat}.
    • Dit is in drie zetten mat.
      Det er mat i tre træk.

Bøjning

Best. Ental
de mat
Ental diminutiv
matje
Flertal
matten
Flertal diminutiv
matjes

Adjektiv

bøjning positiv komparativ superlativ
uden mat matter mats
med matte mattere matse


  1. mat

Svensk

Substantiv

mat fælleskøn

  1. mad

Bøjning

Bøjning af mat Ental Utællelig
Common Ubestemt Bestemt
Nominativ mat maten
Genitiv mats matens

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. Skabelon:Aut Langs den stroom. (1903) W.L. & J. Brusse, Rotterdam; p. 136; geraadpleegd 2016-11-15