marmor

Dansk

Substantiv

marmor intetkøn

1. metamorf bjergart dannet ved omkrystallisation af kalksten

Bøjning

marmor intetkøn (bestemt form marmoret, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: marble (en) Fransk: marbre (fr) hankøn Græsk: μάρμαρο (el) Italiensk: marmo (it) Kurdisk: mermer (ku) hankøn Nederlandsk: marmer (nl)

Portugisisk: mármore (pt) Russisk: мрамор (ru) Spansk: mármol (es) Svensk: marmor (sv) Tysk: Marmor (de)

Kilder

• "marmor" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

marmor fælleskøn

1. marmor

Bøjning

Bøjning af marmor	Ental		Utællelig
Common	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	marmor	marmorn
Genitiv	marmors	marmorns

Kilder

• „marmor“ i Lexin