Spring til indhold

mark

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

mark fælleskøn

  1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde eller til græsning for husdyr.

Bøjning

Ental ubestemt
en mark
Ental bestemt
marken
Flertal ubestemt
marker
Flertal bestemt
markerne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Engelsk

Udtale

Substantiv

mark (flertal marks)

  1. mærke
  2. tegn
  3. mål
    Fire the arrows with the crossbow to hit the marks.
    Affyr pilene med armbrøsten til at ramme målene.

Afledte termer

Verbum

mark

  1. afmærke
  2. markere
  3. angive

Bøjning

Præsens
mark
Præteritum
marked
Perfektum
marked

Kilder