mark

Dansk

Substantiv

mark fælleskøn

1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde eller til græsning for husdyr.

Bøjning

Ental ubestemt en mark

Ental bestemt marken

Flertal ubestemt marker

Flertal bestemt markerne

Beslægtede ord og fraser

• kornmark
• græsmark
• markarbejde

Oversættelser

Engelsk: open field (en) Fransk: champ (fr) hankøn, terre (fr) hunkøn, marche (fr) hunkøn

Tjekkisk: niva (cs) hunkøn Tysk: Flur (de) hunkøn

Kilder

• “mark” i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

mark (flertal: marks)

1. mærke

Verbum

mark

1. mærke

Bøjning

Præsens mark

Præteritum marked

Perfektum marked