mark

Dansk

Substantiv

mark fælleskøn

1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde eller til græsning for husdyr.

Bøjning

Ental ubestemt en mark

Ental bestemt marken

Flertal ubestemt marker

Flertal bestemt markerne

Beslægtede ord og fraser

• kornmark
• græsmark
• markarbejde
• pløjemark

Oversættelser

Engelsk: field  (en) Esperanto: kampo  (eo) Fransk: champ  (fr) hankøn, terre  (fr) hunkøn, marche  (fr) hunkøn

Kurdisk: zevî (ku) hunkøn Tjekkisk: niva  (cs) hunkøn Tysk: Flur  (de) hunkøn

Kilder

• "mark" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /mɑːk/
• IPA: (hjælp) /mɑɹk/

• {{{2}}}
  (fil)

Substantiv

mark (flertal marks)

1. mærke
2. tegn
3. mål

   Fire the arrows with the crossbow to hit the marks.

   Affyr pilene med armbrøsten til at ramme målene.

Afledte termer

• on my mark

Verbum

mark

1. afmærke
2. markere
3. angive

Bøjning

Præsens mark

Præteritum marked

Perfektum marked

Kilder

• „mark“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary