mark

Dansk

Substantiv

mark c

1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde eller til græsning for husdyr.

Bøjning

Ental ubestemt en mark

Ental bestemt marken

Flertal ubestemt marker

Flertal bestemt markerne

Beslægtede ord og fraser

• kornmark
• græsmark
• markarbejde

Oversættelser

Engelsk: open field (en) Fransk: champ (fr) m, terre (fr) f

Tjekkisk: niva (cs) f Tysk: Flur (de) f

Kilder

• “mark” i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

mark (flertal: marks)

1. mærke

Verbum

mark

1. mærke

Bøjning

Præsens mark

Præteritum marked

Perfektum marked