main clause

Engelsk

Etymologi

main (“‘hoved-’”) clause (“‘sætningsled’”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /meɪn klɔːz/

Substantivisk ordforbindelse

main clause (flertal: main clauses)

1. (grammatik) hovedsætning

Se også

• subordinate clause
• final clause

Kilder

• „main clause“ i Oxford Dictionaries