mûrî

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med dansk myre.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /muːˈɾiː/

Substantiv

mûrî (موری) hunkøn

1. myre

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Merù” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 148
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “موری mouri” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 408
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “مُۆرِیٖ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 246