lehêf

Kurdisk

Etymologi

Fra arabisk لِحَاف (liḥāf).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /lɜˈħeːf/

Substantiv

lehêf (لحیف) hunkøn

1. dyne

   lehêf u betenî

   dyner og tæpper

   lehêf u balgih

   dyner og puder

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Làèf” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 121
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “لحیف ,لحاف lehif, lihaf” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 377
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “لَحِێفْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 231