liegen

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Nederlandsk

Etymologi

Fra middelnederlandsk liegen, fra oldnederlandsk liogan.

Udtale

Verbum

liegen

  1. lyve

Bøjning

Lang tillægsform liegend
Førnutid hebben gelogen
Bydemåde lieg(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid lieg liegt liegt liegen
Datid loog loog loog logen

Kilder

  • liegen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk liggen.[1]

Udtale

Verbum

liegen

  1. at ligge

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lieg/præteritum: lag haben eller sein gelegen liegend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. liegen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache