liegen

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Nederlandsk

Etymologi

Fra middelnederlandsk liegen, fra oldnederlandsk liogan.

Udtale

Verbum

liegen

  1. lyve

Bøjning

Lang tillægsform liegend
Førnutid hebben gelogen
Bydemåde lieg(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid lieg liegt liegt liegen
Datid loog loog loog logen

Kilder

  • liegen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk liggen.[1]

Udtale

Verbum

liegen

  1. at ligge

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lieg/præteritum: lag haben eller sein gelegen liegend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. liegen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache