Spring til indhold

lernen

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk lernēn.[1]

Udtale

  • (fil)
  • (fil)
  • IPA:  /ˈlɛrnən/

Verbum

lernen

  1. at lære

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lern/præteritum: lernte haben gelernt lernend


Kilder

  1. lernen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache