legen

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk leg(g)en.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈleːgn̩/

Verbum

legen

  1. at lægge

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
leg/præteritum: legte haben gelegt legend


Kilder

  1. legen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache