lande

Dansk

Substantiv

lande

1. flertal ubestemt af land

Verbum

lande

1. Når en flyvemaskine igen kommer i kontakt med jorden efter at have været i luften.

Bøjning

Imperativ land

Infinitiv lande

Præsens lander

Præteritum landede

Perfektum har/er landet

Kilder

• “lande” i Den Danske Ordbog