lachen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /lɑxə(n)/

Verbum

Infinitiv
lachen
Præteritum
lachte
Perfektum
gelachen

lachen

  1. le

Kilder

  • lachen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk (h)lahhan.[1]

Udtale

Verbum

lachen

  1. at le

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lach/præteritum: lachte haben gelacht lachend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. lachen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache