kriegen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk kriegen.[1]

Pronomen

Verbum

kriegen

  1. at
    Ich kriege Gänsehaut!
    Jeg får gåsehud!

sich kriegen

  1. at hinanden
    Sie haben sich gekriegt.
    De har fået hinanden.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
krieg/præteritum: kriegte haben gekriegt kriegend


Kilder

  1. kriegen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache