kovî

Kurdisk

Etymologi

Afledt af çiya.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /kʰoːˈviː/

Adjektiv

kovî (كوڤی)

1. vild

Substantiv

kovî (كوڤی) hankøn/hunkøn

1. (hankøn) vilddyr, vildt, storvildt, hjortevildt, råvildt
2. (i udvidet forstand) vild (person)

Beslægtede ord og fraser

• peskovî
• gakovî

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kuì” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 245
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كوڤی kouwi” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 350
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “كُوڤِیٖ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 226