konnotation

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

konnotation fælleskøn

  1. En betoning, en bibetydning, en understregning

Bøjning

Ental ubestemt
en konnotation
Ental bestemt
konnotationen
Flertal ubestemt
konnotationer
Flertal bestemt
konnotationerne

Synonymer

Kilder