konnotation

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

konnotation fælleskøn

  1. En betoning, en bibetydning, en understregning

Bøjning

Ental ubestemt
en konnotation
Ental bestemt
konnotationen
Flertal ubestemt
konnotationer
Flertal bestemt
konnotationerne

Synonymer

Kilder