konnotation

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

konnotation fælleskøn

  1. En betoning, en bibetydning, en understregning

Bøjning

Ental ubestemt
en konnotation
Ental bestemt
konnotationen
Flertal ubestemt
konnotationer
Flertal bestemt
konnotationerne

Synonymer

Kilder