konjektur

Dansk

Substantiv

konjektur fælleskøn

1. en velbegrundet formodning om den korrekte læsemåde af en forvansket eller vanskeligt læselig tekst. Det vil oftest være i forbindelse med tekstkritik af håndskrevne tekster fra middelalderen eller antikken.

Bøjning

Ental ubestemt en konjektur

Ental bestemt konjekturen

Flertal ubestemt konjekturer

Flertal bestemt konjekturerne

Synonymer

• formodning, gisning

Etymologi

Fra latin conjectura, af conjicere ("formode", "gætte"), af con- ("kon-") og iacere ("kaste")

Oversættelser

• Engelsk: conjecture ^(en)