koning

Nederlandsk

Substantiv

koning hankøn

1. konge (person)
2. konge (skakbrik)

Bøjning

Best. Ental de koning

Ental diminutiv koninkje

Flertal koningen

Flertal diminutiv koninkjes

Se også

Skakbrikker på nederlandsk
pion	paard	loper	toren	koningin	koning

Kilder

• „koning“ i vanDale woordenboek