kongerige

Dansk

Etymologi

konge +‎ rige

Substantiv

kongerige intetkøn

1. Et land, der har en konge eller en regerende dronning som statsoverhoved.

   Kongeriget Danmark.

   Kongeriget Spanien.

Bøjning

Ental ubestemt et kongerige

Ental bestemt kongeriget

Flertal ubestemt kongeriger

Flertal bestemt kongerigerne

Oversættelser

• Engelsk: kingdom ^(en)
• Finsk: kuningaskunta ^(fi)
• Fransk: royaume ^(fr) hankøn
• Svensk: kungarike ^(sv)

Synonymer

• kongedømme
• monarki

Kilder

• "kongerige" i Den Danske Ordbog