komma

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk κόμμα.

Substantiv

komma intetkøn

1. Et skilletegn, der bruges til tegnsætning.

Bøjning

Ental ubestemt et komma

Ental bestemt kommaet

Flertal ubestemt kommaer

Flertal bestemt kommaerne

Beslægtede ord og fraser

• bindestreg
• kolon
• punktum
• semikolon
• tankestreg

Oversættelser

Engelsk: comma  (en) Græsk: κόμμα  (el)

Polsk: przecinek  (pl) hankøn Svensk: komma  (sv) intetkøn

Kilder

• "komma" i Den Danske Ordbog

Svensk

Substantiv

komma intetkøn

1. et komma (skilletegn)

Bøjning

Bøjning af komma	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	komma	kommat	komman	kommana
Genitiv	kommas	kommats	kommans	kommanas

Beslægtede ord og fraser

• decimalkomma
• kommafel
• kommatecken
• kommatera
• kommatering

Verbum

komma

1. at komme

Bøjning

• kommer, kom, kommit, kommen

Kilder

• komma i Svenska Akademiens ordbok