kochen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk kohho, fra latin cocus.[1]

Udtale

Verbum

kochen

  1. at koge
    Ich koche Suppe.
    Jeg koger suppe.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
koch/præteritum: kochte haben gekocht kochend


Kilder

  1. kochen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache