kes

Kurdisk

Etymologi

Levn fra urkurdisk *kés, beslægtet med persisk کس (kas).

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /kɜs/
  • (Milan) IPA:  /kʰɛs/
    • (Reshwan) IPA:  /kʰæs/
  • (Hakkari) IPA:  /kɜs/
    • (Bahdinan) IPA:  /kɜs/
  • (Daseni) IPA:  /kɐs/
    • (Soran) IPA:  /kʰɐs/
      • (Kalhor) IPA:  /kʰas/

Substantiv

kes (کس) hankøn

1. person

   kesek

   nogen

   Kes nizanit.

   Der er ingen, der ved det.