kefçik

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk چمچه (čamče).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /kɜfˈt͡ʃʰɘk/

Substantiv

kefçik (كفچك) hankøn

1. ske

   Ha şorbe bi kefçik tête xwarin.

   Suppe spises med ske.

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kaùcièk” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 124
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “كڤچی kewtchi” / “كڤچك kewtchik” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 337
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “(كَفْچیٖ)” / “كَفْچِكْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 215