kanji

Dansk

Substantiv

kanji intetkøn (og fælleskøn)

1. Er den type skrifttegn der bruges i Japan. Oprindeligt importeret fra Kina i det 5. århundrede. De kan hovedsageligt læses på to måder, den Japanske læsning (kunyomi) og den Kinesiske (Onyomi), der bestemmes efter konteksten tegnet står i.

   Da bynavnene kun var skrevet i kanji på kortet, kunne Peter ikke finde vej.

Japansk

Kanjier i dette ord.
漢	字

Substantiv

kanji (hiragana かんじ)

1. 漢字: kanji

Etymologi

漢 (Han dynastiet, kinesisk) + 字 (tegn)