kampen

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

kampen fælleskøn

  1. ental bestemt form af kamp


Nederlandsk

Substantiv

kampen

  1. flertal af kamp

Verbum

kampen

  1. kæmpe

Bøjning

Infinitiv
kampen
Præteritum
kampte
Perfektum
gekampt

Kilder

  • kampen“ i vanDale woordenboek


Svensk

Substantiv

kampen fælleskøn

  1. ental bestemt form af kamp