kalkun

Dansk

Substantiv

kalkun fælleskøn

1. En fugl.

Bøjning

Ental ubestemt en kalkun

Ental bestemt kalkunen

Flertal ubestemt kalkuner

Flertal bestemt kalkunerne

Oversættelser

Engelsk: turkey (en) Fransk: dinde (fr) hunkøn, dindon (fr) hankøn Færøsk: kalkun (fo) Kurdisk: ciloq (ku) hunkøn

Nederlandsk: kalkoen (nl) Svensk: kalkon (sv) fælleskøn Tyrkisk: hindi (tr) Tysk: Truthuhn (de), Pute (de)

Færøsk

Substantiv

kalkun f (flertal kalkunir)

1. kalkun

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	kalkun	kalkunin	kalkunir	kalkunirnar
Akkusativ	kalkun	kalkunina	kalkunir	kalkunirnar
Dativ	kalkun	kalkunini	kalkunum	kalkununum
Genitiv	kalkunar	kalkunarinnar	kalkuna	kalkunanna

Kilder

kalkuni Føroysk orðabók