kalabalik

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Svensk[redigér]

Substantiv[redigér]

kalabalik fælleskøn

  1. en tumult, uorden, kaos

Bøjning[redigér]

Bøjning af kalabalik Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kalabalik kalabaliken kalabaliker kalabalikerna
Genitiv kalabaliks kalabalikens kalabalikers kalabalikernas

Kilder[redigér]