kalabalik

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Svensk

Substantiv

kalabalik c

  1. en tumult, uorden, kaos

Bøjning

Bøjning af kalabalik Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kalabalik kalabaliken kalabaliker kalabalikerna
Genitiv kalabaliks kalabalikens kalabalikers kalabalikernas

Kilder