körkort

Svensk

Etymologi

kör +‎ kort

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ˇçœːrkuʈ/

Substantiv

körkort intetkøn

1. (jura) kørekort

Bøjning

Bøjning af körkort	Ental		Flertal
Neuter	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	körkort	körkortet	körkort	körkorten
Genitiv	körkorts	körkortets	körkorts	körkortens

Kilder

• „körkort“ i Lexin