körkort

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Etymologi

kör +‎ kort

Udtale

Substantiv

körkort intetkøn

  1. (jura) kørekort

Bøjning

Bøjning af körkort Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ körkort körkortet körkort körkorten
Genitiv körkorts körkortets körkorts körkortens

Kilder