isbjörn

Svensk

Etymologi

is +‎ björn

Substantiv

isbjörn fælleskøn

1. isbjørn

Bøjning

Bøjning af isbjörn	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	isbjörn	isbjörnen	isbjörnar	isbjörnarna
Genitiv	isbjörns	isbjörnens	isbjörnars	isbjörnarnas