ir

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning
Se også Ir

Dansk

Substantiv

ir fælleskøn

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Wikipedia har en artikel om:
  1. belægningkobber eller kobberholdige materialer, der har været udsat for en blanding af svovldioxid, kuldioxid og vand

Bøjning

ir fælleskøn (bestemt form irren, bruges ikke i flertal)


Spansk

Etymologi

Fra latin īre. Præsensbøjninger har oprindelse i latin latin vādere. Bøjninger med roden fu- har oprindelse i latin esse.

Udtale

  • IPA: /iɾ/, X-SAMPA: /i4/

Verbum

ir

  1. (intransitiv) at tage til
    Voy a la playa. — “Jeg tager til stranden.”
  2. (reflexiv) at forlade
    Él se fue de aquí. — “Han forlod dette sted.”
  3. (auxiliær) at være på vej til, at snart skulle; beskriver en situation inden for en nær fremtid
    Hoy vamos a ver una película. — “I dag skal vi se en film.”

Konjugation