inkontinens

Dansk

Substantiv

inkontinens fælleskøn

1. (medicinsk): Manglende evne til at kunne forhindre ens organer i at bliver tømt. Typisk om manglende evne til at kunne holde på sin urin.

Synonymer

• Ufrivillig vandladning eller afføring.

Oversættelser

• Engelsk: incontinence  ^(en)
• Svensk: inkontinens  ^(sv)