inkontinens

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

inkontinens fælleskøn

  1. (medicinsk): Manglende evne til at kunne forhindre ens organer i at bliver tømt. Typisk om manglende evne til at kunne holde på sin urin.

Synonymer

  • Ufrivillig vandladning eller afføring.

Oversættelser