immergrün

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

immer +‎ grün.[1]

Udtale

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
immergün


immergrün

  1. stedsegrøn

Kilder

  1. immergrün“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache