hundefører

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

hund +‎ e +‎ fører

Substantiv

hundefører fælleskøn

  1. En person, der bruger en hund i som hjælpemiddel i forbindelse med sit arbejde. F.eks. en politibetjent eller en tolder.

Bøjning

Ental ubestemt
en hundefører
Ental bestemt
hundeføreren
Flertal ubestemt
hundeførere
Flertal bestemt
hundeførerene

Oversættelser

Kilder