hundefører

Dansk

Etymologi

hund +‎ e +‎ fører

Substantiv

hundefører fælleskøn

1. En person, der bruger en hund i som hjælpemiddel i forbindelse med sit arbejde. F.eks. en politibetjent eller en tolder.

Bøjning

Ental ubestemt en hundefører

Ental bestemt hundeføreren

Flertal ubestemt hundeførere

Flertal bestemt hundeførerene

Oversættelser

Fransk: maître-chien (fr) hankøn

Kilder

• "hundefører" i Den Danske Ordbog