horn

Dansk

Etymologi

Af latin cornu.

Substantiv

horn intetkøn

1. Udvækst, der findes på hovedets overside hos mange hovdyr.
2. Messingblæseinstrument med et tragtformet lydstykke.

Bøjning

Ental ubestemt et horn

Ental bestemt hornet

Flertal ubestemt horn

Flertal bestemt hornene

Oversættelser

Engelsk: [1,2] horn  (en) Italiensk: [1,2] corno  (it) hankøn Norsk: [1,2] horn  (no) intetkøn

Nederlandsk: [1,2] hoorn  (nl) intetkøn Svensk: [1,2] horn  (sv) intetkøn Tysk: [1,2] Horn  (de) intetkøn

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /hɔːn/

Substantiv

horn (flertal horns)

1. (anatomi) horn
2. (musikinstrument) horn

Kilder

• „horn“ i Oxford Dictionaries