historio

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Esperanto

Substantiv

historio

  1. historie, fortælling (fiktiv eller virkelig)
  2. historie (hændelser associeret med f.eks. et land, en by etc.)
  3. historie (som fag)

Bøjning

nominativ ental akkusativ ental nominativ flertal akkusativ flertal
historio historion historioj historiojn