hirse

Dansk

Etymologi

Fra tysk Hirse.

Substantiv

hirse fælleskøn

1. kornart der dyrkes i tropiske og subtropiske egne

Bøjning

hirse fælleskøn (bestemt form hirsen, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: millet  (en) Finsk: hirssi  (fi) Fransk: millet  (fr) Færøsk: hirsi  (fo) Græsk: κεχρί  (el) Islandsk: hirsi  (is) Italiensk: miglio  (it)

Nederlandsk: gierst  (nl) Portugisisk: milheto  (pt) hankøn, milhete  (pt) hankøn Russisk: пшено  (ru) Spansk: mijo  (es) Svensk: hirs  (sv) Tysk: Hirse  (de)

Kilder

• "hirse" i Den Danske Ordbog