Spring til indhold

heiraten

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Afledning fra substantivet Heirat.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈhaɪ̯raːtn̩/

Verbum

heiraten

  1. at gifte sig

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
heirat/præteritum: heiratete haben geheiratet heiratend


Kilder

  1. heiraten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache