habitat

Dansk

Etymologi

Fra latin habitat, 3. person singulær præsens aktiv indikativ af latin habitāre.

Udtale

• IPA: /ha̝b̥iˈtˢæ̝ˀd̥/, X-SAMPA: /ha_rb_0i"t_s{_r_?d_0/

Substantiv

habitat intetkøn

1. (biologi) Et område eller stykke natur, hvor en plante eller et dyr lever.

Bøjning

Ental ubestemt et habitat

Ental bestemt habitatet

Flertal ubestemt habitater

Flertal bestemt habitaterne

Oversættelser

• Engelsk: habitat  ^(en)
• Italiensk: habitat  ^(it)

Engelsk

Etymologi

Fra latin habitat, 3. person singulær præsens aktiv indikativ af latin habitāre.

Udtale

• IPA: /ˈhæbɪˌtæt/, X-SAMPA: /"h{bI%t{t/

Substantiv

habitat

1. habitat

Italiensk

Etymologi

Fra latin habitat, 3. person singulær præsens aktiv indikativ af latin habitāre.

Udtale

• IPA: /a.bi.tat/, X-SAMPA: /a.bi.tat/

Substantiv

habitat hankøn (flertal habitat)

1. habitat

   L'habitat dell'huco. — “Donaulaksens habitat.”

Latin

Verbum

habitat

1. 3. person singulær præsens aktiv indikativ af habitāre