hûn

Se også hun

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk 𒋗𒈨𒌍 (sumis).

Beslægtet med dansk I.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /huːn/

Personligt pronomen

هون hûn flertalsform af tû

1. I, jer

Afledte termer

• we

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ungho”, i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Sacra Congregazione di Propaganda Fide
• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “هون houn”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “هُونْ”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی

Vestfrisisk

Udtale

• IPA: (hjælp) /hun/

Substantiv

hûn c (flertal hûnen); (diminutiv hûntsje)

1. hund

Beslægtede ord og fraser

• mûdhûn
• seehûn