hæmatokrit

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

hæmatokrit fælleskøn

  1. den brøkdel af blodets volumen, der udgøres af røde blodlegemer

Bøjning

hæmatokrit fælleskøn (bestemt form hæmatokritten, bruges ikke i flertal)

Etymologi

Fra oldgræsk αἷμα (aima - blod) og κριτής (krites - den der beslutter eller (be)dømmer)

Synonymer

Oversættelser