guh

Kurdisk

Etymologi

Jævnfør persisk گوش (guš).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /gɵh/

Substantiv

ڭه guh hankøn

1. (anatomi) øre

   ڭهدان

   guh-dan

   at lytte

   دڭهی ویدا

   di-guhê wî-da

   i hans ører

   چاڤ و ڭه

   çav û guh

   øjne og ører

Afledte termer

• guhar

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ghoh (s. 199)”, i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Sacra Congregazione di Propaganda Fide
• Rhea, Samuel A. (1872), “guh (s. 140)”, i Brief Grammar and Vocabulary of the Kurdish Language of the Hakari District, New Haven: American Oriental Society
• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “ڭو (s. 367)”, “ڭوه gouh (s. 371)”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “ڭُهْ (s. 222)”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی