gerningsmand

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

gerning +‎ mand

Substantiv

gerningsmand fælleskøn

  1. En person, der har begået en bestemt forbrydelse.

Bøjning

Ental ubestemt
en gerningsmand
Ental bestemt
gerningsmanden
Flertal ubestemt
gerningsmænd
Flertal bestemt
gerningsmændene

Oversættelser

Kilder