gerningsmand

Dansk

Etymologi

gerning +‎ mand

Substantiv

gerningsmand fælleskøn

1. En person, der har begået en bestemt forbrydelse.

Bøjning

Ental ubestemt en gerningsmand

Ental bestemt gerningsmanden

Flertal ubestemt gerningsmænd

Flertal bestemt gerningsmændene

Oversættelser

Engelsk: perpetrator  (en) Nederlandsk: dader  (nl)

Svensk: gärningsman  (sv) fælleskøn, förövare  (sv) fælleskøn

Kilder

• "gerningsmand" i Den Danske Ordbog