gebrek

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Substantiv

gebrek intetkøn

  1. mangel
  2. fejl

Bøjning

Best. Ental
het gebrek
Ental diminutiv
gebrekje
Flertal
gebreken
Flertal diminutiv
gebrekjes

Kilder

  • gebrek“ i vanDale woordenboek