gæst

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk gæst, fra oldnordisk gestr, fra urnordisk ᚷᚨᛊᛏᛁᛉ (gastiz), fra urgermansk *gastiz, fra urindoeuropæisk *gʰóstis.

Substantiv

gæst fælleskøn

  1. En person eller gruppe af personer, der er på besøg hos en anden.

Bøjning

Ental ubestemt
en gæst
Ental bestemt
gæsten
Flertal ubestemt
gæster
Flertal bestemt
gæsterne

Antonymer

  1. vært

Oversættelser

Kilder